Hos Vaag Arkitekter går vi op i materialerne og deres forarbejdning, og derfor havde vi midt i maj to af vores arkitekter, Amalie og Morten, på studie- og inspirationstur på Volstrup Teglværk i Sæby. På teglværket produceres der et hav af forskellige tagstenstype i mange forskellige materialer. Foruden et indblik i den (delvist) automatiserede produktionen af den klassiske, danske vingetegl fik Amalie og Morten også selv lov til selv at prøve kræfter med det håndværk, det er at producere en håndstrøgen vingetegl på traditionel vis.

Det er svært at komme på noget, der er lige så typisk dansk som et rødt tegltag. Tegl er holdbart, og et korrekt konstrueret tegltag holder gerne i 60-100 år. Da stenene normalt har en længere levetid end selve tagkonstruktion kan mange af dem endda genbruges i lang tid herefter. Men et tegltag er ikke bare et tegltag, og det kan have stor betydning for en bygnings udtryk og for tagets holdbarhed, hvilken tegl man vælger. Ud over de almindelige røde eller gule tagsten er der også engoberede, blådæmpede og glaserede sten at vælge imellem, og landets tage er i dag også ganske spraglede.

De forskellige typer har hver deres udtryk og kvaliteter, og de passer til forskellige situationer. Glaserede tagsten har f.eks. historisk set været forbeholdt større herregårde og slotte, og de passer godt til de historicistiske villaer, der skal ligne palæer uden at være det. Til gengæld egner de sig mindre godt til f.eks. en almindelig villa eller et parcelhus fra 1960’erne.

Håndstrygning af tagsten er et håndværk, der kræver stor teknik og viden. Desværre er det også et håndværk, der er ved at uddø, for det er tungt arbejde at forme og flytte leret til de håndstrøgne tegl – f.eks. kan en ubrændt skotrendesten veje omkring 25 kg! Der er selvfølgelig store krav til arbejdsmiljøet, og derfor må en medarbejder også kun arbejde med håndstrygning i få timer om dagen.

Som med så meget andet betyder meget arbejde en højere pris. Håndstrøgne tag- og specialsten er derfor en markant dyrere løsning end almindelige maskinstenen, hvor hele produktionen er automatiseret. Som et alternativ til de traditionelle, håndstrøgne sten producerer Volstrup Teglværk også tagsten, hvor bagsiden og nakken fremstilles maskinelt, mens oversiden formes og bearbejdes med håndkraft. Derved får overfladen samme dybde og karaktér som en håndstrøgen sten uden at være lige så omkostningstung. Valget af sådan en sten er i mange tilfælde en glimrende løsning, da man i dag ofte lægger et tegltag med fast undertag, så undersiden af tagstenene alligevel ikke er synlig.

Før i tiden blev teglstenene brændt i store ringovne, hvor man fyrede med kul. Den lidt ujævne varme og kulpartiklerne var med til at give hver enkelt sten sit eget farvespil, hvilket resulterede i fantastiske, changerende tagflader. I dag er det muligt at styre hele teglproduktionen meget nøje, og nutidige sten har derfor en meget stor ensartethed, når de er færdigbrændte. Det har bestemt sine fordele rent byggeteknisk, da man kan sikre en høj materialekvalitet, men det er til gengæld svært at undgå en tagflade med en noget flad æstetik. Det er især et problem, når man arbejder med fredede og bevaringsværdige bygningsværker, hvor man som oftest ønsker en tagflade med farvespil, liv og dybde – og også ved f.eks. nybyggeri i historiske omgivelser.

Volstrup Teglværk har ingen ringovn, og de kan derfor ikke producere kulbrændte sten. I stedet producerer teglværket teglstenene i tre forskellige nuancer. Stenene kan så blandes på tagfladen for at opnå et farvespil, der skal imitere kulbrændte sten. Det er et fornuftigt alternativ, men det kan i sidste ende ikke helt måle sig med de kulbrændte stens udtryk. Heldigvis er det stadig muligt at skaffe kulbrændte sten fra f.eks. udenlandske producenter, når det er et krav, eller hvis man blot ønsker sig et helt fantastisk tag.

Taget på Viby Kirke på Hindsholm er lagt med kulbrændte sten, der giver et fantastisk farvespil.