Tegnestuen har generelt stor fokus på brugen af fornybare og sunde materialer i vores projekter, og i forhold til vores alles fælles kamp for klimaet er der i det hele taget mange åbenlyse muligheder og potentialer i en større brug af biobaserede materialer i byggeriet. Men der er også udfordringer, idet nutidens byggeteknik, dokumentationskrav og præaccepterede løsninger kun i ringe grad er “fulgt med tiden” og derfor i vid udstrækning ikke er gearet til en sådan mere biogen bygningskultur.

Tegnestuens tidligere bygningskonstruktørpraktikant (og nu ansatte), Peter, har i 2024 udfærdiget, afleveret, fremlagt og ikke mindst bestået sit spændende bachelorspeciale og -projekt, der netop handler om biogene byggematerialer og konstruktioner. Peter havde i sit bachelorprojekt særlig fokus på stråtagskonstruktioner og de fugttekniske udfordringer, der opstår, hvis man skal følge de gældende krav og regler – og konklusionen er, at det faktisk ikke er muligt at lave en “korrekt” tagkonstruktion med stråtag og biobaseret isolering, sådan som bygningsreglementet er i dag.

Hvis du er interesseret i at dykke længere ned i emnet, kan du læse mere om Peters bachelorprojekt her nedenfor, hvor han har opsummeret projektets ramme, præmisser og konklusion.

Et udpluk af materialeprøver og literatur, som Peter havde med til sin eksamen. Ophav: Peter Ladefoged Christiansen.

Jeg har gennem et langt liv som håndværker arbejdet med mange forskellige opgaver, herunder stråtag. Dette arbejde har vækket en dyb nysgerrighed og begejstring for stråtag, derfor faldt det naturligt for mig at dedikere min bachelorperiode til en fordybelse i stråtags unikke styrker, udfordringer og fremtidige potentiale.

I mit bachelorspeciale undersøgte jeg de praktiske og lovgivningsmæssige aspekter i projektering af stråtage, samt de mange faglige discipliner, der er forbundet med dette traditionelle håndværk. Herunder fokuserede jeg også på de komplekse faginteresser, der knytter sig til det at skabe et stråtag, der opfylder moderne krav.

I forlængelse af specialet, har jeg i mit bachelorprojekt arbejdet med en praktiske tilgang af stråtage. Jeg har sammenlignet to forskellige konstruktionsmetoder for at belyse styrker, fordele og udfordringer på en analytisk og konstruktiv måde. Projektet er udført som et innovationsprojekt, hvor jeg har behandlet problemstillinger fra flere vinkler – byggeteknisk, økonomisk og ikke mindst med fokus på nytænkning og integration af ny viden om biogent byggeri. Denne proces har været både spændende og udfordrende og har givet mig en dybere indsigt i mulighederne for at kombinere traditionelt håndværk med fremtidens bæredygtige løsninger.

I forlængelse af mit bachelorspeciale falder det mig naturligt at arbejde videre med stråtag som omdrejningspunkt. Problemstillingen for mit bachelorspeciale var: ”Hvilke tekniske og lovgivningsmæssige barrierer er der i den danske tækkebranche, for implementering af biogene byggekoncepter” med den overordnede titel ”Biogene byggekoncepter”.

Ud fra denne problemstilling har jeg arbejdet mig struktureret ind i de mange problematikker som er forbundet med stråtaget, dels som konstruktion, men i høj grad også som materiale. Gennem to profilanalyser af Henrik Henriksen of Thomas Gerner som begge er tækkemestre, et omfattende litteraturstudie samt en survey-undersøgelse blandt landets tækkemænd, nåede jeg frem til flere resultater, som fremgår af mit bachelorspeciale, for bedre at forstå dette innovationsprojekt relevans. Med ændringen af bygningsreglementet i 2015-16 ændredes den præ-accepterede løsning for stråtag. Dette førte til en radikal ændring i opbygningen af stråtagskonstruktionen i forhold til den præ-accepterede løsning. Dette medførte en usikkerhed i tækkebranchen, da den nødvendige dokumentation for opbygningen af denne nye tagopbygning ikke var fulgt med ændringen i bygningsreglementet. Her tænkes især på fugttekniske analyser, men især, i forhold til korrekt opbygning af alle materiellag samt materialekombination, kort sagt en fagteknisk vejledning til den udførende tækkemand. Hvorfor at det først nu, næsten 10 år efter at denne lovændring har sin bevågenhed er jeg ikke klar over?

Lovændringen i bygningsreglementet førte til at stråtag som før 2015-16 skulle tækkes på en branddug (SEPATEC) hvilket omtales som den åbne stråtagskonstruktion, nu skal udføres som en lukket stråtagskonstruktion. Ifølge bygningsreglementet er en lukket stråtagskonstruktion, en konstruktion hvor tækkerørene tækkes direkte på et fast underlag uden bagvedliggende hulrum, minimum som materialeklasse D-s2,d2 (klasse B materiale) i kombination med en EI30 materialeopbygning ind imod tagrummet. Denne konstruktionsopbygning rejser en række spørgsmål, hvilket jeg gennem analyser og en praktisk tilgang til projektet forsøgt at belyse gennem udførslen af en stråtags-mockup.

Peters stråtags-mockup set “udefra” og “indefra”. Ophav: Peter Ladefoged Christiansen.

Formålet med projektet er at bygge en mockup bestående af to tagopbygninger, en diffusionslukket samt en diffusionsåben stråtagskonstruktion, med en udnyttet 1 sal, med fokus på knudepunktet omkring tagfoden. Fra den ene side vil mockup’en ses som en diffusionslukket stråtagskonstruktion, opbygget af primært mineralske byggematerialer med en PE-folie som dampspærre. Fra den modsatte side opbygget som en diffusionsåben stråtagskonstruktion opbygget af 100 % biobaserede og biogene materialer med en 18 mm. strongboard som dampbremse. Overordnet med det formål at bevise de mange styrker stråtag generelt har samt fordelen ved at bygge diffusionsåbent kontra diffusionslukket.

Jeg har med dette projekt skabt mig et indgående kendskab til fysikken i den biogene konstruktion, erfaret den divergens der er imellem ønsket om at bygge biogent og samtidig leve op til bygningsreglementet, ikke er muligt i hvert fald ikke med en stråtagsløsning. Så skal der bygges mere biogent, bør bygningsreglementet granskes med henblik på at tilpasse sig de biogene materialer fysik, så det stadig giver mening brandteknisk.

Byggemarkeder er på nuværende tidspunkt ikke i stand til at leverer et repræsentativt udvalg af biogene byggematerier eller den nødvendige rådgivning, hvilket jeg erfarede i min indkøbsfase. Biogene byggematerialer og den vigtige rådgivning som følger med, er stadig forbeholdt et snævert udvalg af importører i Danmark. I forlængelse af de biogene byggematerialers udbredelse forholder det sig på samme måde med prissætning af et biogent byggeri. I forbindelse med min priskalkulation, erfarede jeg, at der stort set ikke fandtes biogene byggematerialer i tilgængelige prisbøger, papiruldsisolering og stråtag som de eneste repræsentanter for de biogene materialer. Dette ser jeg som et problem, at det ikke er muligt via prisbøgerne at udregne en pris på et biogent byggeri. Det er kun muligt gennem kontakt til importører at indhente priser på biogene byggematerialer.

Parallelle levetider er afgørende for et godt, sundt og en lang levetid for hele konstruktionen, hvilket jeg vil mene der bør stilles krav om, i forbindelse med færdigmelding, på lige fod med alle andre krav i byggeriet.

Peters plancher med konstruktions- og materialedata for hans stråtags-mockup, samt planche med samarbejdspartnere. Ophav: Peter Ladefoged Christiansen.