Rekonstruktion af Hollufgaard Ishus – II
Rekonstruktion af Hollufgaard Ishus – II
Teltet, der har beskyttet ishuset mod elementerne, er nu fjernet, og i morgenlyset fremstår den nøgne kuppel og ydervæggene næsten jomfruelige.
Skaderne i murværket er udbedrede, og næste skridt er at genopbygge tagkonstruktionen, som den formentlig har været før i tiden. Herefter kommer nyt stråtag, ny puds og ny maling i løbet af efteråret, inden det bliver for koldt til at arbejde.
Ishuset forventes at stå klar til igen at blive beundret af havens besøgende til foråret.