Nybyggeri i de små, danske landsbyer kan være en udfordring. Nutidigt bygningsdesign er på mange måder elegant og enkelt, men det kan let komme til at virke fremmet set i sammenhæng med den arkitektur, der historisk set har hersket (og til stadighed hersker) på landet og i landsbyerne. Uheldige valg af skala, materialer og udformning kan få et byggeri til at ‘springe i øjnene’, og det sker desværre alt for ofte, at der ikke tages højde for den helhed, som en nye bygning skal lægge sig ind i, når der i dag udstykkes grunde og bygges nyt i sådanne kulturmiljøer. Resultatet er en væsentlig forringelse af mange af de kulturelle, historiske og helhedsskabende værdier, der netop findes på landet og i de små landsbyer.

De danske landsbyer har oprindeligt bestået af fritliggende smalle huse med høj taghældning, gerne 50°, betinget af tømmerets tilgængelige længder i bjælkelaget og stråtagets behov for god afvanding. Siden blev byggeskikken ændret med grundmurede huse og oftest tegltage, og med denne blev det muligt at bygge dybere hustyper med mindre stejle tage. Begge hustyper opførtes hovedsageligt som længehuse med tagrum. Med sammenbyggede bygningskroppe føjet til husmandssteder og gårde, definerede de entydigt de danske landsbyer helt frem til 1960’erne.

Der kan dog sagtens bygges nyt i en sådan kontekst, hvis blot man tænker sig om. I 2019 stod tegnestuen f.eks. bag opførslen af en lille bolig i Hersnap, der er Hindsholms måske mest uspolerede landsby. Landsbyens blandede gårde og småhuse er opført på forskellige tidspunkter, men de er generelt byggede efter dansk bygningstradition og skåret efter samme grundtanke: enkle bygningskroppe med saddeltage med høj taghældning. Beliggende på en udstykket grund midt mellem landsbyens historiske huse er huset, der har fået kaldenavnet ‘Hersnaphus’, et modsvar til tidens oftest valgte parceltypehus og et konkret eksempel på stedbevidst nybyggeri med nutidige linjer, der tilpasser sig sin kontekst og bidrage positivt til idyllen og helheden i et dansk landsbykulturmiljø.

Hersnaphus stod færdigt i sommeren 2019 og har en klar materialeholdning og skarpt optrukne facader. De asymmetrisk placerede døre og vinduer passer stilmæssigt godt til huset og deres indbyrdes placering skaber en god balance i facaderne. I sin detaljering og sit udtryk er Hersnaphus i det hele taget tydeligt nutidig.

Det er i de større bygningstræk, at huset målrettet tilpasser sig sit nærmiljø. Den stejle taghældning og bygningskroppens skala og proportionering trækker tydelige tråde til den typiske landsbyarkitektur, og facade- og tagbeklædning leder tankerne hen på en ‘ladebygning’, som man ser dem rundt om på landet. Facaderne er beklædt med varmebehandlet fyrretræ, der kan holde til det danske vejr og med tiden vil patinere til en smuk, lysegrå farve. Taget er i klassiske, hårdføre pandeplader i stål. Bygningen ligger solitært og kun omkranset af græs, så der er frit udsyn til de omkringliggende landområder. Foruden ønsket om en bygning, der lægger sig naturligt ind i sit nærmiljø, er Hersnaphus også tegnet og bygget til at være et sundt hus at bo i med et godt indeklima.