Hos Vaag Arkitekter arbejder vi med mange af den danske bygningskulturarvs facetter. Herunder også de gamle vand- og vindmøller, man heldigvis stadig kan se på bakker og langs vandløb og åer mange steder rundt om i landet.

Tegnestuen har varetaget mindre opgaver på f.eks. Svanemøllen i Kerteminde, Viby Mølle og Rugård Vandmølle, og vi har planlagte opgaver på Tibberub Mølle og Uggerslev Mølle. Hertil har tegnestuen siden 2018 arbejdet tæt sammen med Realdania By & Byg om en totalistandsættelse af Dyrehave Mølle i Nyborg fra 1859, hvor både mølleværket og møllekroppen restaureres, og hvor de omkringliggende bygninger istandsættes og indrette til boliger. Dyrehave Mølle var i drift indtil 1978, og den har siden kun kørt lejlighedsvis. I videoen nedenfor kan du se, hvordan det så ud, da møllen på en gråvejrsdag i maj 2020 efter en restaurering af mølleværk og vinger blev sat i gang for første gang i mere 10 år.

Møllerne var før i tiden en vigtig og central del af lokalsamfundene i Danmark. Her kunne man få malet sit korn til mel, man kunne drive tunge maskiner, og længere oppe i tiden fungerede de endda som små ‘kraftværker’. Møllerne er med tiden blevet udkonkurrerede af fabrikker og el- og benzindrevne generatorer, men flere møller rundt om i landet drives stadig af museer og private foreninger, der lader vingerne eller hjulene kører ved særlige lejligheder. Som alle andre bygninger har møller godt af at blive brugt. Står de stille for længe, begynder de at forfalde. Vi har ikke mange møller tilbage, og det er derfor vigtigt, at vi passer godt på dem, vi har, så de også for de kommende generationer kan vidne om livet før i tiden.

Et mølleværk er imidlertid en kompleks ting, og det kræver stor præcision at få overført mest mulig kraft fra vinger eller vandhjul til de indvendige aksler og kværne mv. Udførslen af og sammenspillet mellem de mekaniske dele i hjertet af de gamle møller er ofte ganske imponerende – især når man tænker på, at tandhjul, aksler og andre mekaniske dele i mange møller hovedsageligt er udført i træ og styres med håndkraft og snoretræk. Istandsættelse og restaurering af mekanikken i de gamle møller kræver meget specialiseret viden. Da der kun er ganske få møllebyggere i Danmark, kan det til tider være nødvendigt at hente hjælp fra udlandet – f.eks. fra Holland, hvor de har en lang tradition for møller, og hvor møllebyggerfaget stadig lever.

Tv.: Svanemøllen, Kerteminde – omgangen skal istandsættes. Th.: Rugård Vandmølle, Veflinge – mølleværk og vandhjul skal istandsættes.

At hente hjælp fra udlandet er dog ikke helt uproblematisk. Mange af de danske møller er ganske vist tydeligt inspirerede af udenlandske møller, men håndværkstraditionen i Danmark er en anden, og en dansk mølle er ikke nødvendigvis konstrueret på helt samme måde, som en tilsvarende mølle et andet sted i verden. I især de gamle mølleværk er kritiske enkeltdele normalt udført i særlige træsorter, der hver bidrager med unikke egenskaber – lethed, styrke, hårdhed, fleksibilitet etc. Tilgængeligheden af bestemte træsorter og andre byggematerialer har hér haft stor indflydelse på materialevalget og konstruktionen. Adgangen til specielle materialer og træsorter er ikke et problem i dag, men de nationale byggetekniske og håndværksmæssige forskelle er en udfordring, hvis møllernes lokalhistoriske integritet skal bevares.

Topfoto: Luftfoto af Dyrehave Mølle, Realdania By & Byg.