Ledig stilling

Vi søger en erfaren restaureringsnørd

Har du lyst til at blive en vigtig del af en lille men travl tegnestue på Fyn?

Vil du være med til at passe på bygningskulturarven og lave nye, veltilpassede byggerier?

Vaag Arkitekter søger en erfaren projekterende arkitekt eller bygningskonstruktør med speciale i bygningsrestaurering og -bevaring. Du kommer til at indgå i vores team af tre arkitekter, en ingeniør og en økonomiassistent, og du vil være med til at videreudvikle en målrettet tegnestue med en stærk, faglig profil. Din hverdag vil være varieret, men du vil hovedsageligt komme til at arbejde med projektudvikling, projektering og projektstyring – muligvis også konsulentbesøg.

Fagligt har du ...

  • som arkitekt taget afgang fra restaureringslinjen på arkitektskolen i Aarhus eller København
  • som bygningskonstruktør haft fokus på restaurering og måske en baggrund som tømrer eller murer
  • mindst fem års erfaring med projektering, herunder detailprojektering og udbudsmateriale
  • erfaring med byggeledelse og fagtilsyn, og du færdes hjemmevant på en byggeplads
  • godt kendskab til den historiske og nutidige bygningskultur og arkitektur
  • stor viden om materialer og interesse for optimering og udvikling af historiske bygningskonstruktioner
  • styr på AutoCAD og evt. ArchiCAD

Personligt er du sikkert ...

  • engageret, kreativ og klar på at skulle tænke ‘ud af boksen’
  • struktureret, selvkørende og kvalitetsbevidst, og du evner at have flere bolde i luften samtidig
  • samarbejdsparat og klar på at arbejde meget ‘på tværs af bordene’
  • god til at kommunikere og formidle dine tanker og idéer til forskellige faggrupper

Vi kan tilbyde dig ...

  • en travl, spændende og inspirerende hverdag med daglig arbejdsplads i Kerteminde på Fyn
  • god mulighed for at udvikle og specialisere dig fagligt
  • løn efter overenskomst og erfaring
  • fleksible arbejdstider og søde kollegaer

Din ansøgning

Hvis du kan se dig selv blive en del af vores tegnestue, så send en ansøgning, dit CV og relevante bilag på mail til Louise Wørmer, lw@vaag.dk. Du er også velkommen til at ringe til tegnestueleder Thomas Hillerup på tlf. +45 20 15 16 37, hvis du har spørgsmål til stillingen. Vi tager løbende folk ind til samtale, indtil vi har fundet den rette.

Lidt om Vaag Arkitekter

Vi er en mindre tegnestue i Kerteminde med flere tætte samarbejdspartnere og med et stort antal opgaver inden for bygningsrestaurering, transformation og nybyggeri i kulturmiljøer. Vores fokus er på at skabe veltilpasset og fornuftig arkitektur, hvor målet er langsigtet arkitektonisk og byggeteknisk kvalitet. Vi løser opgaver for både private og offentlige bygherrer, primært på Fyn. Tegnestuen har til huse i Hverringe Materialgård, hvor vi indgår i et ‘kontorfællesskab’ med Hverringe Centrum for Restaurering og Stensberg Konservering. Du kan læse mere om tegnestuen hér.

Opdateret 30.08.2019